Fejlen i stemplede dele produceret fra det tidspunkt en ny matrice sættes i produktion, indtil dens første slibning kaldes den indledende fejl; fejlen i udstemplede dele, der er frembragt, efter at matricen er blevet slebet ca. 20 gange, indtil den svigter og er kasseret, kaldes den konventionelle fejl; og den maksimalt tilladte fejl for den sidste batch af kvalificerede stemplede dele, der er produceret før matricen fejler og kasseres, kaldes grænsefejlen.
På-stedet er grundlaget for at bestemme slibningstiden for en matrice grathøjden på de udstansede og blankede dele. Da enhver form for del involverer blanking operationer (emne blanking eller stansning), er dette især sandt for sammensatte matricer. Derfor er det afgørende at kontrollere og måle grathøjden af de udstemplede dele i forhold til matricen og sammenligne den med virksomhedsstandarden eller JB4129-85 "Burr Height of Stamped Parts".
Den indledende fejl ved en stanseform er normalt den mindste fejl i den stemplede del gennem hele matricens levetid. Dens størrelse afhænger primært af fremstillingspræcisionen og kvaliteten af matricen, såvel som dimensionerne af den stemplede del, materialetykkelsen og størrelsen og ensartetheden af frigangen.
Fremstillingspræcisionen og kvaliteten af matricen afhænger til gengæld af matricen-fremstillingsprocessen. For medium-kompositprægematricer af kulstofstål med en materialetykkelse t Mindre end eller lig med 1 mm, har både eksperimentelle resultater og produktionspraksis vist, at grathøjden på matricer fremstillet ved wire electrical discharge machining (EDM) er 25-30% højere end for matricer fremstillet ved hjælp af formslibning eller NC/CNC-koordineret slibning (NC/CNC-kontinuerlig slibning). Dette skyldes, at sidstnævnte ikke kun har højere bearbejdningspræcision, men også en overfladeruhed Ra-værdi, der er en størrelsesorden mindre end førstnævnte og når 0,025 μm. Derfor bestemmer faktorer som fremstillingspræcisionen og kvaliteten af matricen den indledende stemplingspræcision af matricen og bidrager også til den indledende fejl af den stemplede del.
Standardfejlen for en stemplet del er den faktiske fejl, den har fra den første slibning af matricen til den endelige slibning og fremstillingen af den sidste acceptable stemplede del. Efterhånden som antallet af slibningscyklusser stiger, øges den dimensionelle stigning forårsaget af naturligt slid på skærkanten gradvist, og fejlen i den prægede del øges også. Når fejlen overstiger grænseafvigelsen, er den stemplede del uacceptabel, og matricen svigter og kasseres. Dimensionerne af det øvre hul og den indvendige form af den stemplede del falder gradvist på grund af matriceslid; afblændingsdimensionerne af den ydre form øges gradvist på grund af matriceslid. Derfor er det øverste hul og den indvendige form af den stemplede del markeret med en ensrettet positiv afvigelsestolerance, og matricen er lavet i henhold til en størrelse tæt på eller næsten lig med den maksimale grænsedimension. Tilsvarende er udstansningsdimensionerne for den stemplede del markeret med en ensrettet negativ afvigelsestolerance, og matricen er lavet i overensstemmelse med en størrelse tæt på eller næsten lig med minimumsgrænsedimensionen. Dette udvider standardfejlområdet for den stemplede del, øger antallet af slibningscyklusser, som matricen kan gennemgå, og forbedrer matricens levetid.
Grænsefejlen for en stemplet del er den faktiske maksimalt tilladte dimensionsfejl for den stemplede del med grænseafvigelser. Disse stemplede dele er normalt det sidste parti af acceptable stemplede dele, der er produceret, før matricen svigter og kasseres.
En omfattende analyse af udsvingene, tendenserne og mønstrene for fejl i forskellige typer stansematricer gennem matricens levetid afslører, at: Den dominerende komponent af stemplingsfejl forbliver konstant; fejltilvæksten på grund af naturligt slid på skærkanten eller hulrummet øges gradvist med antallet af angreb efter matriceslibning; og nogle fejlstigninger er uregelmæssige og uforudsigelige. Derfor er fejlene i forskellige typer af stansematricer sammensat af flere dele, herunder konstante fejl, gradvist stigende fejl, systematiske fejl og tilfældige fejl.
